4,8 · 200+ anmeldelser
Om Odense El ApS

Lokalt elfirma i Odense siden 2001

Odense EL udfører el-opgaver for private, erhverv og professionelle bygherrer. Vi kombinerer lokal tilstedeværelse med mange års erfaring og et stærkt fagligt netværk.

2
Medejere
14
Medarbejdere
2001
Grundlagt
Om Odense EL ApS

En virksomhed i udvikling og med fagligheden i centrum

Odense EL blev grundlagt i 2001 og har siden udviklet sig til en veletableret el-virksomhed med opgaver for både private, erhverv og entreprise i Odense og på resten af Fyn.

I dag drives virksomheden af Magnus Fink Isaksen og Lasse Westergaard. De to ejere kombinerer solid faglig erfaring med et indgående kendskab til Odense EL og en fælles ambition om at videreudvikle virksomheden med fokus på kvalitet, ansvarlighed og tæt kundekontakt.

Magnus Fink Isaksen blev i 2009 udlært som elektriker hos Odense EL. Senere videreuddannede han sig til elinstallatør og opbyggede erfaring som projektleder på større totalentrepriser, hvor han blandt andet arbejdede med tidsplaner, økonomistyring og koordinering af komplekse projekter.

I 2022 blev Magnus medejer af Odense EL. Da Lars Rousing trådte ud af virksomheden i 2024, overtog Magnus det fulde ansvar. I 2025 blev Lasse Westergaard en del af ejerkredsen.

Faglighed og ansvar gennem hele opgaven

Hos Odense EL er ejerne tæt på både kunderne, medarbejderne og den daglige drift. Det skaber korte beslutningsveje og sikrer, at hver opgave bliver fulgt professionelt fra den indledende dialog til den færdige installation.

Virksomheden udfører alt fra mindre serviceopgaver i private boliger til større el-entrepriser for erhverv, institutioner og boligprojekter. Uanset opgavens omfang er målet at levere gennemtænkte, sikre og driftssikre løsninger, der fungerer i praksis.

Siden 2016 har Odense EL været medlem af TS-gruppen, et landsdækkende samarbejde mellem selvstændige elinstallatører. Det giver adgang til et bredt fagligt netværk og specialiserede kompetencer, samtidig med at Odense EL bevarer sin lokale forankring og personlige tilgang.

ESG-rapport

Sådan arbejder vi med ansvarlighed

01

Energi og CO₂

Vi kortlægger vores energiforbrug og CO₂-udledning, så vi har et konkret udgangspunkt for at følge udviklingen og reducere vores klimaaftryk.

02

Grønnere bilflåde

I rapporteringsperioden bestod vores bilflåde af 14 dieselbiler og 2 elbiler. Målet er gradvist at udskifte de fossildrevne køretøjer med elbiler, efterhånden som de eksisterende biler udfases.

03

Ressourcer og affald

Elektronik, elektrisk værktøj og hårde hvidevarer fra vores egne aktiviteter og kunder sorteres og afleveres til korrekt behandling, genbrug og genanvendelse.

04

Sikker arbejdsplads

I 2024/2025 havde vi ingen registrerede arbejdsulykker. Sikkerhedssko, arbejdstøj og relevante værnemidler er en fast del af hverdagen, og medarbejderne deltager løbende i sikkerhedskurser.

05

Faglig udvikling

Vores medarbejdere gennemførte samlet 217,5 timers efteruddannelse i rapporteringsperioden. Kurserne omfattede blandt andet arbejdsmiljø, førstehjælp, brand, datainstallationer og arbejde under spænding.

Profilvideo

Se vores arbejde i praksis

Få et indblik i hverdagen hos Odense EL og se, hvordan vi løser opgaver for private, erhverv og entreprise. Videoen viser vores arbejde, faglighed og den tilgang, vi tager med ud på hver eneste opgave.

Kontakt os

Søger du en erfaren el-installatør til din næste opgave?

Kontakt os for faglig rådgivning og et uforpligtende tilbud.